Hvad betyder pant?
Pant er udtryk for, at en anden end ejeren af en genstand (ofte kaldet panthaver) har ret til værdien af genstanden (pantet) forud for ejeren selv (ofte kaldet pantsætter). Panthaverens ret over genstanden gælder også forud for pantsætterens andre kreditorer, forretningsforbindelser, ansatte og involverede myndigheder, herunder blandt andet SKAT og Gældsstyrelsen.
Tre typer pant
Pant kan opdeles i håndpant, underpant og retspant.
- Håndpant kan anvendes til de genstande, som man typisk kan få i hånden. Det gælder eksempelvis indbo, penge, varelagergenstande mv. For håndpant er rådigheden - altså at panthaver har frataget pantsætter retten til at råde over genstanden eller værdien af genstanden - afgørende. Rådigheden kaldes i den forbindelse sikringsakten (den formelle handling, der skal til for at alle andre af panthavers kreditorer skal respektere pantet).
- Underpant kan anvendes til de genstande, som man typisk ikke kan få fat i med hånden, eksempelvis fast ejendom, biler og elektroniske værdipapirer. Ved underpant er den nødvendige sikringsakt - efter reglerne i tinglysningsloven - en registrering i Tingbogen, Perbogen, Bilbogen, Andelsboligbogen og for særlige aktiver andre steder; alt afhængigt at aktiver
- Retspant er ofte udtryk for, hvad der kommer efter inkasso. En kreditor kan sende sit krav i fogedretten, såfremt kreditor har fået dom for sit krav, med henblik på, at kreditor sammen med fogedretten kan få givet kreditor udlæg for kreditors tilgodehavende i ejendele, som ejes af debitor. Udlægget er at sammenligne med et pant i eksempelvis en bil, hvilket giver kreditor (udlægshaver) mulighed for, hvis der stadig ikke sker betaling, at bede fogedretten om, at bilen sælges på tvangsauktion, hvorefter provenuet fra salget først anvendes til eventuelle eksisterende panter i bilen, herunder til dækning af udlægget og herefter igen til dækning af ejeren.
Vær opmærksom på: Retspant kan også etableres efter særlige regler, eksempelvis havnes tilgodehavende i skibe (søpant) eller skattemyndigheders tilgodehavende på moms, A-skat og andre krav. Vær endvidere opmærksom på, at panthaver ikke med stiftelse af pantet bliver ejer af de pantsatte genstande, og at panthaver som udgangspunkt ikke selv kan disponere over de pantsatte genstande for at sikre sig fyldestgørelse for sit krav. Fyldestgørelse kræver oftest, at der gennemføres tvangssalg og ofte med fogedrettens deltagelse efter kreditors forudgående begæring.
Hvad sker der, hvis der ikke er aftalt pant?
Hvis der ikke er aftalt pant, er udgangspunktet, at krav fra kreditorer, forretningsforbindelser, ansatte og involverede myndigheder, herunder blandt andet SKAT og Gældsstyrelsen, er reguleret af konkurslovens regler om konkursordenen. Konkursordenen rangerer kreditorers ret til at få opfyldt sine krav.
- Pantekrav
- Omkostninger til en konkursbehandling samt hvad kurator har samtykket til af gæld på konkursboets vegne
- Omkostninger til en rekonstruktionsbehandling samt hvad rekonstruktør har samtykket til af gæld på en virksomheds vegne
- Omkostninger til lønkrav og feriepenge fra ansatte og tidligere ansatte
- Særlige afgiftskrav som fx sukker-, vin-, tobaks- og emballageafgifter, men ikke krav på moms eller A-skat
- Almindelige usikrede krav herunder leverandørkrav og pengekrav samt moms og A-skat for perioden indtil indledning af rekonstruktionsbehandling eller afsigelse af konkursdekret.
- Renter af lønkrav og feriepenge samt særlige afgiftskrav og almindelige usikrede krav for perioden efter afsigelse af konkursdekret samt bødekrav mv.
- Egenkapitalkrav fra selskabets ejere.
Hvad er fordelen ved pant?
Panthavers krav opnår dækning forud for alle andre krav, jf. konkursordenen som beskrevet ovenfor, og altså også forud for omkostninger til en konkursbehandling, hvis der er aftalt pant eller etableret retspant.
Hvad er ulemperne ved pant?
Ofte skal der betales rets- og tinglysningsafgifter samt omkostninger, som kreditor kun sjældent opnår dækning for, for retspant og underpant.
Derudover gives panthaver (kreditor) ikke nogen ejendomsret. Ejendomsretten over det pantsatte tilhører dermed stadig pantsætter (debitor). Panthaver kan, på trods af den manglende ejendomsret, få adgang til et provenu svarende til markedsværdien af, hvad der er pant i. Det kræver, at panthaver, via en udlægsforretning i fogedretten, opnår adgang til at bede om tvangsauktion (offentlig auktion efter retsplejelovens regler).
Du skal være opmærksom på, at foged- og auktionsforretning er forbundet med ikke uvæsentlige formalia og sagsbehandlingstid i fogedretten. Det kan derfor være en god beslutning at alliere sig med en specialiseret advokat.
Hvordan etablerer du pant?
Hånd- og underpant etableres ved en aftale mellem låntager (pantsætter) og långiver (panthaver). Retspant etableres som et resultat af en inddrivelsesproces (inkasso) og kræver ikke pantsætters samtykke, men et samtykke gør det alligevel lettere.
Hvad koster det at etablere pant?
Håndpant medfører, udover eventuelle rådgiveromkostninger, normalt ikke rets- eller tinglysningsomkostninger. Underpant medfører normalt en tinglysningsomkostning på 1,5 % af beløbet, der ønskes pant for samt et grundgebyr, der siden 1. marts 2020 er 1.750 kr.
Panthaver eller pantsætter: hvem betaler?
Der kan ikke gives noget entydigt svar på, om det er panthaver eller pantsætter, der lægger ud for rådgiveromkostninger, samt rets- og tinglysningsomkostninger. Hvem der lægger ud, beror på den enkelte aftale, men oftest er det pantsætter (debitor), der ender med at dække omkostningerne.
Har du brug for hjælp?
Hos Foreningen Danske Insolvensadvokater kan du finde en specialiseret advokat, der kan løse opgaven med at afklare, hvilke typer af aktiver, der bedst og billigst etableres pant i. Find en advokat ved at klikke på linket nedenfor, så du kan komme godt videre – uanset om du er pantsætter eller panthaver.
